OHs veterantog
Jeg træner ikke for at blive yngre, men for at blive ældre
OH s veterantog er et træningstilbud til seniorer i aldersgruppen 60-75 år, som ønsker at bevare eller øge muskelstyrke, bevægelighed, stabilitet samt koordination og balance af kroppen.
Mål: Igennem styrketræning og stabilitetstræning har vi til mål, at forbedre styrke, bevægelighed, kondition og udholdenhed samt at mindske evt. smerter og bevægebesvær.
Midler: Til træningen benyttes der træningselastikker, romaskine, cykel, bolde, stepbænke, balancebræt, frie vægte, kabel og egen kropsvægt.
Målgruppe: Kvinder & mænd fra ca. 60-75 år // Max 7 deltagere pr. hold.
Træning: 1 gang om ugen i perioden januar-juni og august – december.
Ingen træning i uge 42, påskeugen samt helligdage
Træningsdag:
Hold 1 hver torsdag kl. 10-11 ( er pt. udsolgt).
Hold 2 hver fredag kl. 10.30-11.30. Næste hold starter torsdag d. 3. januar 2025 og slutter 13 juni 2025
Sted: Søndre Strandvej 10, 1. sal.
Pris: 3700 kr. som kan betales ved opstart eller i rater hver måned.
Holdet oprettes ved minimum 4 deltagere.
Tilmeld dig her: https://ezme.io/c/x15/BmG8
Hvorfor skal du melde dig
Med alderen sker der en nedbrydning af kroppens muskelceller. Nedbrydningen kan vi desværre ikke gøre noget ved, men vi kan gøre noget for at sænke hastigheden. Hvis vi holder fast i vores træning og forbliver aktive, kan mange negative følger undgås.
Studier har vist, at tab af muskelstyrke i benene gør hverdagsaktiviteter såsom at rejse sig fra en stol, gå op ad trapper m.m. vanskeligt, hvorved også risikoen for at miste balancen og falde øges.
Når vi runder 50 år, mister vi hvert 10. år ca. 6 % af vores muskelmasse, desuden reduceres muskelstyrken 1,5 % hvert år. Denne degenerering har konsekvenser for dagligdags gøremål, og hverdagen kan opleves vanskeligere at komme igennem, og man bliver måske afhængig af hjælp udefra for at klare sig.
Et af mine bedste eksempler på at holde sig i gang uden at skulle tænke på vægttab eller anden fanatisme, er min afdøde farfar Oskar Nielsen
Min farfar var tidligere elitegymnast. Sport og fysisk aktivitet fyldte hele hans liv. Han blev 103 år og var aktiv til det sidste. Holdtræningen er derfor bygget op i hans ånd om motion, samvær og godt humør.