Trine
Trine var hovedperson i Det Fede Fællesskab afsnit 2. Trine er en fantastisk sød, glad, og lige-ud-af-posen pige. Hun har altid kæmpet med sit selvværd og sin usikkerhed, som ofte har holdt hende tilbage. Hun vil så gerne lave en stor forandring i sit liv, men der er noget som holder hende tilbage både psykisk og fysisk.
Du skal ville det nok
`At ville det nok`, eller `Det handler om vilje`, er nok de sætninger, jeg hører mest ifm. motivation. Den antagelse er bare forkert i mine øjne.
I Trines tilfælde, var det for mig, helt klart fra starten IKKE et spørgsmål om vilje, motivation eller lyst til at lave en forandring, det vidste jeg, hun ville – og hvorfor det?
Svær overvægt er en tilstand, som skal tages meget alvorligt. Listen over komplikationer er lang og tæller op mod 20 forskellige faktorer, som kan sættes i forbindelse med udvikling af svær overvægt.
Svær overvægt er den risikofaktor, også når vi sammenligner med rygning, der har den stærkeste sammenhæng med udvikling af kroniske sygdomme, som f.eks. type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer, lidelser i bevægeapparatet, fedtlever og søvnapnø.
Svær overvægt er ikke motivation, gejst og vilje – Svær overvægt er skyld, skam og selvbebrejdelse
Når du er en pige på 25 år, som er så præget af smerter i bevægeapparatet, at du må gå med krykker og desuden har udviklet søvnapnø, som gør, at du må sove med iltmaske, så er du meget motiveret.
Derfor kunne jeg med stor sikkerhed sige, at det ikke var motivation Trine manglede, men værktøjer til at lave en forandring, samt en bedre forståelse for udvikling af sin kropstilstand over tid.
Jeg blev udfordret undervejs og måtte virkelig bruge al min faglige ekspertise i arbejdet med Trine.
Trine i dag
Trines historie er der højst sandsynligt mange, som vil kunne genkende. Måske vil historien give jer som læser dette, et mere nuanceret billede af overvægt og motivation.
Det handler ikke altid kun om vilje, men om værktøjer og forståelse af sin situation.
Trine og hendes kæreste levede hovedsageligt af take-away. I dag er de gået over til at lave mad selv og fryse det ned i bokse. Så nu kan de nemt snuppe en ”madboks” på travle dage i stedet for at ty til fastfood.
Trine kommer stadig afsted til sin træning. Dette er en vigtig del så hendes smerter nedsættes og funktionalitet bibeholdes.
En af de ting Trine har lært, er vigtigheden af at være vægtstabil og hvor meget vores biologi gør, for at de tabte kilo kommer tilbage igen.
Livsstilsinterventioner viser, at ved et vægttab på 10 %, reduceres energiomsætningen med ca. 15 % mere end forventet. Samtidig sker der ændringer i de appetitregulerende hormoner, som gør personen mere sulten. Derfor skal der spises mere for at blive mæt, og dermed bliver det vanskeligt at øge vægttabet – og særligt at fastholde vægttabet over tid. Trines mål for fremtiden er stadig at smide sin iltmaske.
Trine siger: ”Jeg tænker meget på Pers råd om, at man skal se sig selv som en bil. Bare fordi det ene hjul punkterer, skal man ikke punktere de andre tre også. Og bare fordi man en dag ikke får gennemført hele sit træningsprogram, så er ”lidt bedre end ingenting”.
Trine har min største respekt!
Trines data
8/3-22 | 8/9-22 | Marts 23 | |
Vægt | 117,3 | 99,8 | 108,7 |
Talje | 125 | 112 | 112,5 |
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!