Sofies vægttabsforløb

Her er historien om ikke bare et vægttab, men også om fastholdelse heraf og om hvordan en pige på 15 år, oplever det at være svært overvægtig.

Jeg blev kontaktet af Sofies mor, efter hun havde læst om mit vægttabsforløb med Fie Friedrichsen fra 140 til 70 kilo og hendes imponerende vægttab.

I mailen, som jeg modtog fra Sofies mor, Pia, var der en meget detaljeret beskrivelse af Sofie, der på dette tidspunkt var 15 år og vejede 108 kilo med en talje omkreds på 121 cm, og et blodsukkertal der lå på grænsen af en kommende diabetes diagnose. I mailen kunne jeg læse, at Sofie var tilmeldt ”Enheden for overvægtige børn” i Holbæk.

Enheden i Holbæk er i min optik det sted i Danmark, hvor børn og unge får den bedste hjælp i Danmark, i forhold til overvægtsproblematikker. Udfordringen med Holbæk er bare, at ventetiden på en opfølgning kan være lang, det var den i hvert fald i Sofies tilfælde. Derfor, efter en rigtig fin start med et jævnt vægttab, kravlede kiloene stille tilbage igen, indtil vægten sagde 108 kilo. Det er ikke raketvidenskab, at tænke sig til hvordan det føles for en pige på 15 år at veje over 100 kilo. Undersøgelser viser også, at livskvaliteten hos svært overvægtige børn ikke er meget anderledes end børn, der er i kræftbehandling.

‘Jeg skabte et skjold og en facade omkring mig,ingen vidste hvordan jeg egentlig havde det’

Derfor skærer det mig dybt i hjertet, når jeg modtager sådanne mails fra forældre, der blot ønsker, at deres børn er glade, sunde og med masser af gåpåmod. Da jeg mødte Sofie første gang fortalte hun, at hun egentlig, altid har været glad og positiv med mange gode veninder omkring sig, men at hende størrelse kom mere og mere i vejen for hendes måde at gribe livet an på. I 2010 steg selvtilliden, da hun tabte sig 12 kilo under sit forløb hos Enheden.

Men efter nogen tid begyndte kiloene stille at komme på igen. “Jeg skabte et skjold og en facade omkring mig, jeg viste kun den glade Sofie, ingen vidste hvordan jeg egentlig havde det. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at undgå spejle, og at blive fotograferet. Grundlæggende var jeg bare rigtig ked af min vægt, det fyldte alt for meget i mit liv, og jeg ønskede brændende endnu en gang, at gøre noget ved det”.

Til vores første møde lyttede jeg til Sofie og hendes mor. Jeg stillede en masse spørgsmål om hvordan deres hverdag var struktureret med kost, dagligdagsgøremål og generel bevægelse. Det kom også frem, at andre personer i familien led af overvægt, og at Sofies mor og mormor er diagnosticeret med for lavt stofskifte.

‘Når aftensmaden kom på bordet, gik jeg amok og spiste som om der ikke var mere mad til dagen i morgen’

Det stod hurtigt klart, at Sofie spiste rigtig meget mad, og som mange andre piger på 15 år, var det tydeligt, at Sofie også lod sig påvirke af de sociale mediers enorme fokus på vægttab og veltrænede slanke kroppe. “Jeg kunne gå en hel dag uden at spise bare for at spare på kalorierne, og når aftensmaden kom på bordet, gik jeg amok og spiste som om der ikke var mere mad til dagen i morgen”, fortæller Sofie. Derudover var indtaget af slik og andre sukkerholdige produkter generelt på et niveau, der ikke gjorde sagen meget bedre.

Sofie fortæller, at hun var meget nervøs over, hvad jeg mon ville tænke om hende og hendes vægt. “Heldigvis kunne jeg ret hurtigt mærke, at Per jo kun var her for at hjælpe mig til en sundere livsstil, derudover var det betryggende, at de ting Per fortalte om, stemte overens med de instrukser jeg havde fået på Enheden om, hvordan et vægttab skal gribes an”.

“Starten var meget hård. Jeg fik en kostplan, som jeg og min familie skulle følge, og min familie skulle garantere, at de ville bakke mig op. Jeg blev instrueret i, hvordan jeg skulle træne og generelt bevæge mig igennem dagen. Den ene dag tog den anden og jeg følte efterhånden, at jeg blev bedre og bedre til træningen”.

Jeg fik det bedre og bedre

“Min familie var god til at bakke mig op i forhold til kosten, det var simpelthen ikke muligt for mig, at træffe dårlige valg i hjemmet, som det havde været tidligere. Som tiden gik og vægten gik ned og taljen blev mindre, følte jeg at jeg fik det bedre og bedre. Det gav mig ’blod på tanden’ til at blive ved. Jeg fik troen på at det nok skulle lykkes”!

‘Selvom jeg er den samme person, har jeg bare så meget lyst til livet’

“Selvfølgelig har der været vanskelige perioder, hvor jeg har måttet kæmpe med mig selv og mine tanker om mad og manglende lyst til fysisk aktivitet. Men det har været det hele værd, i dag kan jeg næsten ikke kende mig selv. Jeg føler mig gladere end nogensinde. Selvom jeg er den samme person, har jeg bare så meget lyst til livet. Jeg har fået en kæreste, fået en fantastisk start på gymnasiet med en masse gode og nye venner hvilket jeg ikke er sikker på, at jeg havde fået, hvis jeg ikke havde tabt mig”.

“Jeg valgte, at tage en beslutning om, at dette skulle lykkes for mig. Men jeg var omgivet af en masse gode mennesker, som var og stadig giver en kæmpe opbakning. Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte forløbet med Per, og ikke valgte at gøre det alene. Mange piger på min alder lider af de samme tanker og udfordringer, som jeg havde og stadig har. Mit bedste råd er, at sige til sig selv, ”Du kan godt”, og turde fortælle om, hvordan man føler og har det”.

Fantastisk historie om Sofie, ikke kun det, at hun har tabt sig fra 108 kilo til 72 kilo, og at talje omkredsen er skrumpet fra 121 cm til 78 cm, men også det, at hun går imod statistikken, og formår at holde sit vægttab.

Vi tror alle sammen, vi ved noget om, hvordan man taber sig og vi skal som samfund tage del i denne problematik, der lige nu breder sig overalt i verden. Men før vi føler os alt for kloge, synes jeg, lidt ydmyghed vil være på sin plads! Mange har tendens til at dømme og stigmatisere overvægtige og svært overvægtige. Det er helt uhørt, vi bliver nødt til at forstå de bagvedliggende mekanismer, som driver fedme og de sygdomme der følger.

Som vejleder er jeg altid opmærksom på, om det er fornuft-hjernen der styre os, eller om det er vores hormoner der ubevidst vælger for os. Kroppen er et meget kompliceret system, og som vi endnu ikke helt forstår.

Så næste gang vi er på vej til at dømme en person med for mange kilo på kroppen, så bør vi stoppe os selv, for der er måske en historie og en biologi, vi endnu ikke ved nok om – hvilket Sofies historie på mange måder vidner om.