Jans forløb

Jan fortæller med egne ord om sit vægttabsforløb og kampen for at ændre sin livsstil.

Igennem mange år har jeg sloges med en stor skyldfølelse overfor mig selv pga min vægt. Min familie, navnlig min kone, har jævnligt opfordret mig til at ændre min levevis, og få vægten bragt ned under risikozonen for livsstilssygdommene.

Jeg har aldrig været uenig, men har ikke kunnet komme i gang. Mit liv var i flere år én lang række af undskyldninger for, hvorfor det ikke lige skulle være den uge, eller den eller …

At overbevise sig selv om at noget må gøres for at få vægten ned, når man når en alt for høj vægt, er ikke problemet – problemet er at få begyndt. At starte et nyt og ”fit” liv var for mig langt sværere end at holde op med at ryge, hvilket den 12 maj 2014 var 29 år siden at jeg lykkedes med. Dengang var motivationen i top, og jeg tog et fuldt stop fra den ene dag til den anden. Jeg røg dengang ca 40 cigaretter om dagen, men jeg følte egentlig aldrig at rygestoppet udløste de helt store problemer.

En gave fra hjertet

På min 54 års fødselsdag i december 2013, forærede min kone mig et 8 ugers slankeforløb til Fitness.dk. Jeg var totalt uforberedt på en sådan gave. Vi havde længe talt om, at jeg burde tilmelde mig et slankehold, men jeg havde – som altid – været fuld af undskyldninger for, hvorfor det ikke lige skulle være nu. Sandheden var, at jeg var hunderæd for at vise mig i et fitness center. Et fitness center var for mig, et sted hvor store svulmende muskler gik storpralende rundt og konkurrede med alle de andre store svulvende muskler. Det var ikke et sted man viste sig med hængemave og slatne mandepatter.

En gave kan man ikke bare ignorerer, og da slet ikke en gave der var givet med hjertet, så nu var det med at finde på undskyldninger for hvorfor jeg ikke lige kunne starte hold i januar 2014, men måske lige skulle vente til det næste hold. Men min kone holdt fast, og en dag jeg kom hjem fra job lige inden jul, lå der et komplet sæt træningstøj og ventede. Pyha – nu var gode råd dyre. Der var ingen vej uden om.

Slankeforløb intromøde

Den 3. januar 2014 afholdt Per Nielsen intro til det nye slankeforløb, der skulle starte torsdag den 6 januar. Jeg havde allerede besluttet mig for at jeg MÅTTE tvinge mig selv til at deltage, og havde siden årsskiftet påbegyndt omlægning af mine dårlige og helbredsskadelige vaner, så som overdrevent brug af elevatorer og rulletrapper, magelig brug af bil på korte strækninger etc. Min kost blev også lagt om, hvilket dog var lidt svært i begyndelsen, da vi jo er en familie, og alle behov skal dækkes, men min familie var så opsat på at jeg skulle tabe mig, og have alt mulig support, så det lykkedes endda.

Det blev 3. januar

Jeg listede mig op i Fitness.dk til intromødet. Lige til det sidste havde min hjerne kørt på overarbejde for at finde en undskyldning for at blive væk, men det lykkedes ikke. Enhver undskyldning blev blot fejet af bordet af min kone, og i dag siger jeg ”heldigvis for det”. Intromødet blev afholdt af slankeforløbets hovedtræner og ansvarlig for forløbet Per Nielsen, og hans fremlægning af det forløb jeg stadig prøvede at undskylde mig ud af, fik mig dog til at føle mig lidt bedre tilpas. Der var jo – heldigvis – andre i samme båd som jeg, så efterhånden som mødet skred frem følte jeg mig bedre og bedre tilpas, og nu var jeg overbevist om, at torsdag den 6 januar 2014 skulle blive datoen for et vendepunkt i mit liv.

Det blev den 6. januar

OH MY GOD – hvor så jeg åndssvag ud i mit fitness outfit! Stramme ”påmalede” shorts og en T-shirt der ikke anede hvordan min kæmpe mave skulle skjules. Det var ikke let at komme ud af hoveddøren derhjemme, men heldigvis var det vinter, så jeg smuttede i træningsbukser og jakke, så jeg ikke var alt for synlig under gåturen de 3-500 meter hjemmefra til Fitness.dk.

Vel fremme i Fitness centret, var jeg nødt til at smide træningsbukserne, men træningsjakken blev hvor den var. INGEN – og jeg mener ingen – skulle se min slaskede mave og fedtopfyldte brystdepoter.

Træningen begyndte – fy for den – det var hårdt. Ca 25 år uden nogen form for motion eller træning, det sætter sine spor, men som timen skred frem, blev jeg mere og mere stædig. Det her skulle lykkes. Ca 10 minutter før timens afslutning, fik jeg en voldsom kvalme og tempoet røg lidt ned, men jeg kom igennem, og gik hjem med en følelse af at have overvundet mig selv.

Søndag den 9. januar

Tid til den første ”søndagstræning”, som jeg har kaldt det lige siden. Nu var det Per Nielsen himself der tog over, og det var godt – super godt. Torsdagen havde været vikar, da den faste torsdagstræner – Francois – var på rejse. Allerede da Per introducerede os for dagens øvelser, var det tydeligt at nu var det en PRO der førte ordet, og hold da op – jeg var IKKE godt trænet – det vidste jeg jo, men Per’s program var jo netop lagt til mennesker af min slags, og jeg fik endu engang følelsen af at overvinde mig selv, og jeg gav ALT jeg havde i mig. Kvalmen nåede igen at vise sig de sidste 10-15 minutter, men jeg nægtede at give op. NU skulle der vises resultater.

Stædigheden og det stigende gå-på mod drev mig fremad i de efterfølgende uger. Torsdagstræneren – Francois – kom tilbage, og han var anderledes end Per Nielsen, men på en fantastisk god måde. Francois og Per er 2 fantastiske trænere, og det at de kører hver deres stil, gjorde det faktisk endnu mere motiverende at deltage. Jeg følte at jeg kom godt rundt om hele min krop, på 2 forskellige fantastiske måder for mit velbefindende. F..K hvor gik det godt – F..K hvor var det skønt at føle at NU havde jeg fat i den rigtige ende. Det her var mit nye liv, og jeg kunne træne mig vej ind i det nye liv med to topprofessionelle trænere (i hvert fald er det min mening og disse 2 – meget forskellige, men fantastiske personer), og i selskab med et team af herlige, venlige og søde, motiverende mennesker.

Efter kun ganske få uger viste de første resultater sig

Vægten raslede ned. Jeg skal dog lige indskyde, at træningen i sig selv blot er en medvirkende faktor til mit hurtige vægttab – Et vægttab opnås bedst når forholdet mellem fysisk aktivitet og kosten tilsammen skaber et energiunderskud. Hvis jeg havde fastholdt mine gamle vaner, og blot ændret en anelse på kosten, så ville jeg hurtigt være løbet sur i det hele, da vægten nok ikke havde vist lige så hurtige resultater, som det var tilfældet med min totalt nye livsstil.

Den store ændring i min vægt gjorde mig ENDNU mere opsat på, at nu skulle mit nye liv ALDRIG være foruden træning. Samtidig med at det kun tog ganske få uger at se store resultater på vægtskalaen, så følte jeg mig også hurtigt meget mere fit. Mine træningspas blev nemmere at komme igennem, og jeg kunne udfordre mig selv i en stadigt stigende grad. Jeg elsker mit nye liv – jeg elsker min træning, og jeg elsker at træne sammen med mit team. Den sociale faktor er jo også en del af det hele, og på et slankehold hvor vi alle er i samme båd, der er humøret altid højt, og vi kan træne, smile og pjatte på samme tid.

Motiveret til at træne endnu mere

Da jeg havde været i gang i nogle uger, var det pludselig ikke længere nok med ”bare” at træne 2 gange om ugen, og jeg begyndte at melde mig på FDK’s tilbud om holdtræning. Jeg var lidt overrasket over mig selv, at jeg turde. Fra at have kravlet langs panelerne, viste jeg mig pludselig uden træningsjakken, og stadig med noget mave og hængepatter, og så tilmeldte jeg mig oven i købet hold, hvor jeg ikke kendte et øje. Det skulle også vise sig at være langt værre – JEG VAR ENE MAND BLANDT KVINDER…!!! Skulle jeg bare blive væk? Nej, nej og atter nej. Nu havde jeg overvundet mig selv ved slanketræningen, så jeg måtte videre. Og så gik det som med slankeholdet – jeg mødte op, trænede sammen med herlige, smilende og hjælpsomme mennesker, og gik hjem med samme fornemmelse som efter den første slanketræning – jeg havde ENDNU engang vundet over mig selv. Triumferne ville ingen ende tage.

Ugerne gik – 8 ugers forløbet nærmede sig sin afslutning, og min vægt var raslet ned, sammen med tøjstørrelserne. Jeg kunne nu være i meget af det tøj, der igennem tiderne blot var hængt ind i skabet, stadig med diverse tags på. Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle med på endnu et forløb. Jeg var i super form, og udvidede træningen med indmeldelse i en løbeklub, som i øvrigt ejes og drives af min torsdagstræner – Francois. De første 8 ugers ”Slank” og anden holdtræning, bragte mig i en kondition, der overbeviste mig om, at løb ville være et fantastisk supplement. OG DET VAR DET!

23 juni 2014 – afsluttede jeg mit tredje 8-ugers slankeforløb

Jeg har trænet på slankeholdet hver torsdag og søndag, jeg løber i klubben F76 hver onsdag og lørdag, jeg træner Outdoor Styrketræning hver lørdag, og jeg træner let løb og styrke på maskiner mandag aften og Cycling Shape hver fredag formiddag. Derudover arbejder jeg på maskinerne i fitness centret hver anden dag kl 06:00 inden jeg skal på job.

Øvrig holdtræning – ud over Slank – er sat lidt på standby, nu da det er sommer. Holdtræning er for de mørke vinteraftener, så det er bestemt IKKE opgivet. Mit liv er totalt forandret. Jeg har tabt mig 40 kg siden årsskiftet, og vejer i dag 80 kg. Jeg bør ligge på 85 kg, men forventer at min forhåbentligt stigende muskelmasse vil klare det problem.

Min trang til søde sager og fed mad er et overstået kapitel. Det er som med rygning – tiden fjerner trangen. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har haft det bedre med mit helbred. Træning og et sundt liv er blevet en livsstil for mig, og sådan skal det blive ved med at være.

Halvmarathon er målet

Pt er jeg tilmeldt et løb der hedder ”Esrum Sø rundt” i august (10 km ruten), DHL-stafet ligeledes i august, Eremitageløbet i oktober og min – forhåbentlig – største personlige sejr: ”Berlin halvmarathon” den 29 marts 2015. Havde nogen spurgt mig i december 2013, om mit nuværende liv ville være muligt, ville jeg have grinet dem lige op i ansigtet og rystet på hovedet. Dengang var de mange løbere i parken, eller de der gik mod fitness centret med sportstasken over skulderen – idioter, og de spildte deres tid. Men jeg har måttet revidere min opfattelse. Jeg var idioten – en lallende idiot, der bare lod stå til. Jeg skylder min kone og min familie ALT for at have sat mig i gang. Uden dem, og specielt min kone, ville jeg stadigt have været stærkt overvægtig, og inden længe ville jeg være indhentet af livsstilens farlige sygdomme – diabetes, kredsløbssygdomme, blodproper, forhøjet blodtryk – ja, listen er lang.

Gamle skavanker er VÆK!

Ud over den stærke nedsættelse af risikoen for sygdommene, så har jeg i årevis lidt af rygproblemer, en diskusprolaps i nakken og en i ryggen, problemer med smertende knæ, og en operation i mit venstre knæ, så jeg ofte havde smerter ved let belastning. Alle disse problemer er fortid. Jeg har ingen problemer med smerter, ud over de der kommer af træning, men jeg husker altid på, at træningssmerten i dag er styrken i morgen. Jeg har altid ømhed og smerter et eller andet sted, men det er glædens smerter – det er smerter der fortæller mig at jeg bliver stærkere og stærkere, og mere og mere fit.

Også tak til Per Nielsen og Francois-Valéry Kofoed Moneaux for deres store indsats for både jeg selv og alle de der behøver et spark i rø… I er mere værd for mig og mit velbefindende end I måske selv er klar over. ”I størstedelen af mit voksne liv, har jeg ved selvvalg vejet langt over 100 kg. Jeg siger ved selvvalg, da jeg aldrig har spist eller drukket ved et uheld”

JSM