Christels forløb

Christel fortæller med egne ord om hendes forløb.

Hvordan kan man tillade sig at blive så tyk? Hvorfor stopper man ikke bare i tide, når bukserne strammer og følelsen af ikke at kunne være i sin egen krop, bliver hverdag?

Hvor ville jeg ønske jeg kunne svare på de spørgsmål, for hvor har jeg spurgt mig selv om dem mange gange?

Kom nu Christel, i morgen går du i gang, madplaner, indkøb, rydde skabe og køleskab for ALT sødt og usundt. Gejsten og motivationen i top (igen for 817. gang).

Og pludselig går det bare galt IGEN! Hverdagen hvæser, madplanen ryger, træningen bliver nedprioriteret, alt bliver uoverskueligt – ”pludselig” er der slik i skabet igen. De sunde måltider bliver ændret til de ”hurtige”, blodsukkeret kører op og ned. Min hjerne SKRIGER på mit fix (sukker). Bare lige denne ene chokoladebar, bare lige denne ene kanelsnegl, bare lige – bare lige – bare lige. Og endnu en fiasko, endnu engang bliver jeg bekræftet i at jeg ikke kan finde ud af at spise mindre og røre mig mere! ÆV, nederlag igen!

Tyk, træt og trist

Var det sådan mit liv skulle leves? Var det det jeg skulle huske tilbage på om forhåbentlig mange år, når jeg skulle sidde som gammel (hvis jeg overhovedet ville nå at blive gammel) og tænke tilbage på mit liv.

Efter 817 nederlag, fiaskoer og dunk i knolden – skulle og ville jeg ændre min livsstil! Tage ansvar for eget liv – det her kunne ikke fortsætte. Kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde været rigtig glad – sådan helt ned i maven. Jeg overlevede i livet og levede ikke.

Men så blev jeg oplyst om Slank forløbet fra en arbejdskollega. Det vækkede ny gejst og motivation i mig, det var da dét jeg skulle. Professionelle mennesker som kunne sparke mig i gang med deres viden om træning og kost og ikke mindst deres støtte – når hverdagen igen ville hvæse.

Med lidt sommerfugle i maven så jeg frem til informationsmødet. En pæn sportstrænet ung mand siger hej og velkommen. Klump i halsen, hvad ved han om overvægt? Vendte så min tankegang lidt, hvad hvis der havde stået en tyk, usoigneret mindre pæn mand?

Ej, ham dér vidste med garanti noget om sundhed, overbeviste jeg mig selv om.

Mit første møde med Per Nielsen

Pers oplæg gik rent ind på motivationskontoen for mig. Han vendte alle mine tanker om vægttab, kost og træning på hovedet.

Tænk sundhed frem for vægttab er det sundt for dig at fylde din krop med sukker og fastfood? NEJ! Er det sundt for dig/din krop at dyrke motion? JA! I hører ikke mig sige at i bare skal spise mindre og røre jer mere. Det blev starten på den bedste livsstilsændring i mit liv.

Vægten skulle faces, ØV! Og så foran et andet menneske, en pæn sportstrænet ung mand! Velkommen til helvede Christel! Jeg ville ikke selv se hvad jeg vejede, Per fik tallet og tastede det ind på sin computer. Vægten sagde 94.5 kilo, fik jeg at vide ugen efter, da jeg mentalt havde forberedt mig på at se sandheden i øjnene.

Tusinde TAK Per – du er fantastisk. Uden dig, din viden, råd og uopslidelige støtte havde jeg fortsat været tyk, træt og trist.

Næsten 100 kilo! ☹

Nå men nu kunne det kun gå én vej! Motivationen var fortsat i top, efter de første træningsdage var vel overstået. Der var ikke en muskel i min tunge krop der ikke gjorde ondt i dagene efter vores faste træninger. Per er benhård! Og jeg har da bestemt ønsket Per ud hvor græsset gror engang imellem. Men han ved hvad han snakker om!

Fast veje dag hver onsdag og vægten gik stødt nedad. Naturligvis ikke i det tempo jeg ønskede – sådan er det vel aldrig. Men jeg havde aftalt med mig selv, at bare det gik nedad så var det ikke et nederlag.

September, oktober og november gik og vægten faldt minus 10 kilo – glad i låget! MEN så gik det i stå! December, januar og februar + 2 kilo! Jeg holdt fast i mine faste træningsdage, men kom ikke til mine vejledningssamtaler eller de ugentlige vejninger. Lidt for store portioner, ikke rigtig fokus på mig, det hele var ved at glide tilbage i gamle mønstre. Jeg kunne igen fornemme de gamle følelser, bare lidt sukker så går det nok, bare lige lidt.

Modtog en mail fra Per i slutningen af februar: husk vejning i dag

Af sted med mig, efter en god snak og en masse tårer var jeg kampklar igen. Dårlige vaner og tanker skulle bare ikke få mig til at give op over for min nye sunde livsstil. Jeg havde jo efter de første måneder mærket velværet i kroppen og sindet.

Nu er der gået yderligere 3½ måned og jeg kan ikke huske jeg har haft det bedre. Jeg er ikke tyk, træt og trist – og bedst af alt, jeg lever i livet.

Minus 27 kg og 100 cm mindre

Jeg synes jeg har fundet en god balance mellem kost og træning, og det at være mor til 2 små børn og leve et travlt hverdagsliv. Det ér en udfordring at få det hele til at gå op, men jeg føler mig stærk og parat til at holde fast i det Per har lært mig, for jeg ved det virker.

Fokus på sundhed, frem for vægttab og holde fast i min træning, der i dag er min vigtigste ‘Christel-tid’.

Tusinde TAK Per – du er fantastisk. Uden dig, din viden, råd og uopslidelige støtte havde jeg fortsat været tyk, træt og trist. Jeg vil være dig evig taknemmelig. Føler mig med din hjælp, som den stærkeste udgave af mig selv.