Hvorfor bliver Oskar Nielsen 100 år?

På torsdag d. 11/9 2014 er en særlig dag for mig og min familie. Grunden til at dagen er særlig, er at vores far, farfar og oldefar for præcis 100 år siden kom til verden. Oskar Nielsen blev født på den jyske hede i året 1914. Ja, du læste rigtig, han bliver 100 år.

Selvfølgelig er der ting der halter, når man er 100 år, b.la. er hørelsen ikke så god mere, men af en mand på 99 år er han i topform. En topform jeg kun kan drømme om, hvis jeg skulle være så heldig at blive 100 år.

Hvis vi ser videnskaben efter i sømmene, og retter opmærksomheden mod hvad der skal til for at nå de 100 år, og sammenligner med hvordan min farfar har levet, er der mon så en sammenhæng mellem videnskaben og Oskars liv.

Videnskaben siger, ikke overaskende, at hvis du skal blive 100 år, skal du undgå alvorlige sygdomme og andre skavanker. Desværre findes der ingen formel for at opnå dette. Men hvis jeg ser på min farfar, har han været heldig. Jeg mindes ikke, i de 35 år jeg har kendt ham, at han har haft nogen nævneværdige sygdomme, andet en kronisk snue, hvis man da kan kalde det en sygdom.

Forskere har længe været optaget af at undersøge sammenhængen mellem livsstil, levevilkår og højeste gennemsnitlige levealder. Hvilket også er et emne, der optager rigtig mange almindelige mennesker. Der er særligt 3 steder på kloden, hvor befolkningen gennemsnitligt bliver ældre end andre steder.

Sardinien – Sydeuropa

Befolkningen på Sardinien kendetegnes ved at være særdels aktive med mange praktiske gøremål i hverdagen, også selvom de kommer op i årene. De ældre har stor betydning i samfundet, og deltager aktivt i forhold til huslige pligter med pasning af børnebørn og oldebørn. Befolkningen spiser mange grøntsager fyldt med fibre, fuldkornsbrød og ost fra fritgående dyr. Desuden drikker de rødvin fyldt med resveratrol, der menes at gavne hjertet.

Okinawa – Japan

Her består kosten også af mange grøntsager bl.a. en del kål. Desuden kendetegnes Okinawa`nes kost også ved at der indtages store mængder tofu, som kan minde om en slags ost, fremstillet af sojabønner. De overspiser ikke. Faktisk forholder det sig sådan, at de kun spiser til de er 80% mætte. De bruger mindre tallerkner og portionsanretter måltidet. Deres sociale netværk er stort og de plejer deres venskaber igennem hele livet.

Adventisterne i Californien

Det er næppe gået nogens næse forbi, at 5:2 kuren er meget populær, og bliver her hjemme brugt til at fremme sundhed og vægttab. Adventisterne i Californien har, af religiøse grunde, en ugentlig fastedag. Og ligesom på Sardinien og Okinawa består den daglige kost af mange grøntsager, men også en del frø og korn. De bevæger sig meget med gang i naturen og er generelt fysisk aktive, også i en høj alder.

Fælles for de 3 steder er fysisk aktivitet gennem hele livet, og her menes ikke et par timers motion i et fitness center, men en masse bevægelse af naturlig karakter bl.a. med gang i kuperet terræn, trappegang og dyrkning af jorden. Fælles er også et positivt syn på morgendagen, et godt socialt netværk, der efterlever de samme værdier. De spiser en kost, der primært består af råvarer fra planteriget, og ikke fra industrien, hvilket vil sige ” rigtig” mad. De spiser sig heller ikke propmætte og der hvor der indtages alkohol, indtages det regelmæssigt, men i små mængder.

Forskningen – hvad siger den?

En ting er, at se på forskellige befolkningsgruppers kendetegn, men disse siger ikke noget om, hvad den direkte årsag er til den høje gennemsnitsalder, men forskningen har set på mulige faktorer, der spiller ind, hvis vi skal nå de 100 år.

Som skrevet foroven, skal du undgår sygdomme som f.eks. kræft. Sygdomme kan ramme os alle uden nogen forklaring, men som de fleste ved, er sygdomme forbundet med miljø og livstil. Desværre er det ikke hele forklaringen, dine gener spiller nemlig også en væsentlig rolle, men da vi ikke kan bestemme vores arvede gener, kan man kun håbe på, at ens gener kan identificeres med høj levealder.

Kostens sammensætning spiller også ind. Man har set på dyr, at hvis de er på en kontrolleret kaloriebegrænset diæt, vil det øge deres levetid, dette gælder måske også for mennesker. Dog vil en kaloriebegrænsning muligvis gå ud over livskvaliteten, som kan trække i den forkerte retning. Men forskning har vist, at hvis vi kan begrænse insulinmængden i blodet, vil vores aldringsfaktorer gå i en positiv retning. Så, kan vi holde vores blodsukker stabilt, og have en normal frigivelse af insulin efter et måltid, er man på rette spor.

Fysisk aktivitet igennem livet har også stor betydning, både for vores livskvalitet og vores levealder. Så man skal undgår at miste sin mobilitet, sker dette vil det hurtigt kunne gå den gale vej. Derfor gælder det om, at bruge sin krop på en naturlig måde gennem hele livet.

Ved pensionsalderen skal man skabe sig en ny tilværelse. Hverdagen, hvor arbejdet ikke kalder længere, kan være en udfordring for mange. Alderen gør også at ens netværk bliver mindre, hvilket kan være en stor belastning både fysik og psykisk. Mange oplever også ægtefælde og gamle venner falder bort, men kan man komme igennem dette med robusthed og mindre stress, kan det være en årsag til at levetiden forlænges.

Oskar Nielsen

Hvis jeg ser nærmere på min farfar, og hvordan hans opvækst og levemåde igennem livet har været, er der nogle klare lighedspunkter, men også det modsatte.

Min farfar voksede op med sin mor og 6 søskende. De spiste en almindelig dansk tidssvarende kost, og der har nok ikke været en overflod af mad, hvilket har holdt kalorieindtaget på et stabilt og lavt niveau. I hans voksne liv, har jeg fået fortalt af min far og onkel, var deres hverdagsmad også klassisk dansk – hakkebøf, frikadeller, kartofler og lign. Det har måske haltet lidt med indtaget af grøntsager, men omvendt var der ikke den overflod af sukkerholdige produkter, som vi ser i dag. Jeg tvivler på, at min farfar fik fredagsslik som barn, og i sine voksen år var og er de søde sager reduceret til kage på søndage.

Min farfars civile arbejde indeholdt en hvis fysisk aktivitet, desuden var han gymnast og har været aktiv idrætsudøver det meste af sit liv. Vi ved, at jo ældre vi bliver, dets mere svinder vores muskelmasse ind. Jeg er sikker på at hans motionsvaner har udsat nedgangen af hans muskelmasse og har holdt hans nervesystem i form. Dette har bibeholdt hans mobilitet i 100 år. Så dyrk motion.

Hans tro på egne evner er stor, meget stor. Hans ukuelige tro på sig selv, har drevet ham hele livet. Han har altid været nysgerrig på livet, han er udadvendt og hans netværk har givet anledning til et rigt socialt liv med mange sammenkomster. Da min farmor døde var han 88 år, og i stedet for at læne sig tilbage i stolen, valgte han at søge nye eventyr på rejser og højskoleophold. En ny hobby indfandt sig også – dans, som både var kilde til nye bekendtskaber og en god motionsform for en aldrende herre.

Meget taler for min farfars høje alder- masser motion, fornuftig kost uden de store mængder sukker, ingen overspisning og et stort netværk. Men hans 30 år på Tretorn, hvor han stod i giftige benzindampe uden nogen form for udluftning, burde kunne tage livet af en hver. Mirakuløst og imod alle odds er han overlevet de meget dårlige arbejdsvilkår, og runder altså de 100 år om ganske få dage.

Det jeg synes, vi skal tænke over, og efter min mening er vigtigt, er, at vores liv og de ting vi laver, skal giver mening for os. Derudover vil jeg, indtil det modsatte er bevist, slå et slag for en kost der er så lidt forarbejdet som muligt og med et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Vigtigt er det også, at være fysisk aktiv og bevæge kroppen på daglig basis med gåtur eller andre former for bevægelse.

Om du og jeg bliver 100 år vil kun tiden vise, men at glæde sig til morgendagen er livskvalitet, og noget af det vigtigste for et godt liv.